Rare mennesker

Patricios kaerkommende stykke chokolade (se nedenfor) er ikke den eneste rare ting folk har gjort for mig. Generelt bliver jeg bare behandlet virkeligt godt. Fx i morges, hvor jeg vaagnede halvsloej, kravlede ud og sengen og kom i tanke om at jeg havde glemt, jeg skulle lave morgenmad, og derfor var en halv time baggud i mit morgenprogram (og da jeg ikke er typen, der staar op i god tid foer morgenmaden, gav det mig ca. 5 minutter til at skaffe maelk fra koerne og koge groed). Jeg tog min nye strikhue paa (det bedste vaern mod daarlige morgener) og gjorde mig klar til at undskylde en million gange, styrte rundt og vaere max stresset. Men da jeg naermede mig koekkenet, hoerte jeg en frydefuld klirren af gryder. Shane, min med-gaardbeboer, havde opdaget at jeg havde glemt det, og istedet for at vaekke mig og saette mig igang, havde han selv lavet groeden. Hvor dejligt!
OG saadan er det. Nogle gange foeler jeg mig lidt som et barn, fordi der er saa mange gaardting jeg ikke er naturtalent til, men hver gang jeg kommer i problemer kommer der altid en eller anden og hugger mit braende, taender min ild eller taenker logisk og faar mine problemer til at forsvinde. Ikke at det altid er fryd og gammen og himmelsk harmoni paa gaarden, og det at bo med andre volontoerer kan godt vaere traels, for det betyder jeg i min hverdag ikke er saerligt meget i kontakt med hverken spansk eller ecuadoriansk kultur, men hvor er jeg dog heldig at der er rare mennesker, som vil gribe mig, ale de gange jeg fejler.