I dag er det min sidste dag paa gaarden! For to uger siden, var jeg totalt i panik over at skulle hjem, men i den sidste uge har jeg faktisk foelt mig klar og er begyndt at savne DK mere. Men i dag kan jeg maerke at det stikker lidt i mit hjerte. Det har jo vaeret mit hjem og alle menneskerne min familie og nu skal jeg ikke se halvdelen af dem igen. Gud, hvor kommer man til at holde af folk. Men jeg skal nu nok klare mig. Der er ogsaa masser af folk jeg holder af i DK. Det er bare lidt trist. OG jeg forlader ogsaa min haarde seng der faar mine hofter til at goere ondt, mine tunge kludetaepper, mine blaa og ofte vandfyldte gummistoevler, hanen der bor lige under mit vindue og som vaekker mig kl. 4, ukrudtet som bare ikke vil doe, regnen som altid begynder lige efter man har haengt toej til toerre, koekkenet uden koeleskab og ovn men tilgengaeld med fluer, busserne der spiller hoej tecno musik hele natten og maendende som laver en underlig hvislelyd efter hvide piger - lidt som hvis de kaldte paa en slangehund. Maerkelige, traelse ting, som jeg faktisk tror jeg kommer til at savne ret saa meget.
Hvad ville Nik og Jay goere hvis de kun havde en uge i Ecuador tilbage?
Hvad jeg ville goere? - Jeg tager til skyskoven, regnskoven og Quito. Den naeste uge skal jeg bare rejse rundt og forsoege at see alt det, jeg mangler. Saa der bliver ingen blaa kings, men tilgangaeld bliver der aber og slanger. Og saa pludseligt lige om snart er det slut. Og saa alligevel ikke, for saa starter der jo en trilliard sjove ting i DK. Fremtiden er lys, selvom den virker saa Ecuadorloes.
fredag den 30. juli 2010
søndag den 25. juli 2010
Spanking - en foedselsdagstradition
8 aender, 5 marsvin, 20 liter puntas (alkohol mellem 50-80 %. Ingen ved det, da det er rimeligt hjemmebrygget (kan afsloere at det ret saa billigt)), tysk chokoladebudding, 7 kg boenner, en gazilion citroner fra haven (til mojito) og en kost til at danse med - Det er hvad man skal bruge til en god foedselsdags+hjemrejsefest i Ecuador.
Fredag aften holdt vi kaempe fest paa gaarden for Patricio, som havde foedselsdag, og Sina og Matthias, som snart skal hjem. Om morgenen stod Patricio tidligt op (for at slagte og afpelse marsvin) og da han kom tilbage havde vi pandekager og kage klar til ham. Kagen var en koen lagkage med masser af floedeskum. Eller i hvert fald var den koen foer Patricio dyppede sit hoved i den (en ecuadoriansk tradition) Vi brugte hele dagen paa at forberede festen. Jeg pressede citroner til mine haender braendte og forsoegte at vaere nyttig i de omraader, hvor der var mad, der skulle smages til. Vi lavede oceaner af mad og saa endte det med der faktisk ikke kom saerligt mange mennesker. Vi var kun en 40 stykker, hvilket betyder at vi har 19 liter udrukket puntas i huset nu. Vi faar en sjov uge i naeste uge.
Heldigvis var dem som kom meget festlige mennesker. De laerte os traditionelle ecuadorianske lege som Strip-Kost, en leg hvor den som danser med kosten, naar musikken stopper, skal tage et stykke toej af. For at faa sit toej tilbage, skal man fortjene det ved at danse i midten af en cirkel af hujende mennesker. Ecuadorianerne udfoerte ogsaa den lykkebringende gruppe-foedselsdagsspanking, som man bruger i omraadet, hvor foedselsdagsbarnet boejer sig forover, og saa skiftes gaesterne til at slaa ham med et baelte, indtil han har faaet lige saa mange slag, som han fylder aar. Langt de fleste toer dog ikke slaa saerligt haardt. Jeg undgik behaendigt at vaere en af dem der slog. Patricio tog det flot. Har hoert at han selv holder meget af traditionen, naar det er andre der fylder aar :-D
Faktisk var det en rigtig god fest. Jeg snakkede en masse spansk. Puntassen soergede for at loesne min tunge. Desvaerre gjorde den ikke mine sprogspasmer mere forstaelige, men det betoed ikke saa meget, for den havde gjort mine samtalepartnere meget taalmodige.
Morgenen efter vaagnede vi til 13 kg uspiste ris og boenner, saa jeg ved godt, hvad menuen staar paa den naeste uge. Uf, jeg skal aldrig mere spise ris, naar jeg kommer hjem. Men det er den pris man maa betale for at holde fest i Ecuador.
Fredag aften holdt vi kaempe fest paa gaarden for Patricio, som havde foedselsdag, og Sina og Matthias, som snart skal hjem. Om morgenen stod Patricio tidligt op (for at slagte og afpelse marsvin) og da han kom tilbage havde vi pandekager og kage klar til ham. Kagen var en koen lagkage med masser af floedeskum. Eller i hvert fald var den koen foer Patricio dyppede sit hoved i den (en ecuadoriansk tradition) Vi brugte hele dagen paa at forberede festen. Jeg pressede citroner til mine haender braendte og forsoegte at vaere nyttig i de omraader, hvor der var mad, der skulle smages til. Vi lavede oceaner af mad og saa endte det med der faktisk ikke kom saerligt mange mennesker. Vi var kun en 40 stykker, hvilket betyder at vi har 19 liter udrukket puntas i huset nu. Vi faar en sjov uge i naeste uge.
Heldigvis var dem som kom meget festlige mennesker. De laerte os traditionelle ecuadorianske lege som Strip-Kost, en leg hvor den som danser med kosten, naar musikken stopper, skal tage et stykke toej af. For at faa sit toej tilbage, skal man fortjene det ved at danse i midten af en cirkel af hujende mennesker. Ecuadorianerne udfoerte ogsaa den lykkebringende gruppe-foedselsdagsspanking, som man bruger i omraadet, hvor foedselsdagsbarnet boejer sig forover, og saa skiftes gaesterne til at slaa ham med et baelte, indtil han har faaet lige saa mange slag, som han fylder aar. Langt de fleste toer dog ikke slaa saerligt haardt. Jeg undgik behaendigt at vaere en af dem der slog. Patricio tog det flot. Har hoert at han selv holder meget af traditionen, naar det er andre der fylder aar :-D
Faktisk var det en rigtig god fest. Jeg snakkede en masse spansk. Puntassen soergede for at loesne min tunge. Desvaerre gjorde den ikke mine sprogspasmer mere forstaelige, men det betoed ikke saa meget, for den havde gjort mine samtalepartnere meget taalmodige.
Morgenen efter vaagnede vi til 13 kg uspiste ris og boenner, saa jeg ved godt, hvad menuen staar paa den naeste uge. Uf, jeg skal aldrig mere spise ris, naar jeg kommer hjem. Men det er den pris man maa betale for at holde fest i Ecuador.
torsdag den 15. juli 2010
Saadan kan det gaa
¡Det eneste jeg ved er, at det altid gaar, men hvad der skal ske er serioest umuligt at planlaegge!
Sidste dag i Peru var jeg klar til at tage hjem, men da vi ankom til lufthavnen fandt vi ud af at vores fly var 12 timer forsinket, saa de sendte os paa hotel. Pludselig stod jeg i Hotel Meliás (fem stjerner) mamorbeklaedte hall med strikhue til at daekke over mit uvaskede haar og alt min haandbagage i en plastikpose. Jeg foelte mig en lille smule malplaceret mellem alle gulddekorationerne. Dagen foer sov vi paa et hostel uden varmt vand og luksusting som glas i vinduerne, saa jeg var helt aerligt noget overvaeldet, da jeg stod paa vores hotelvaerelse over for vores badekar med gratis shampoo og badehaette. Jeg fik mine negle rene igen for foerste gang i 2 maaneder og sov med dundyne. Jeg havde helt glemt foelelsen af at krybe ned i en seng med en rigtig madras og med en let dyne i stedet for fire tunge kludetaepper.
Men selvom det var fantastisk behageligt, saa kunne jeg aldrig nogensinde finde paa selv at have taget paa hotel. Selv hvis det ikke kostede flere 100 dollars per nat. Livet er alt for kedeligt, hvis man ikke behoever at slaas med bruseren, kan vaske toej uden hele tiden at skulle holde oeje med at underbukserne ikke bliver suget ned i afloebet og ikke behoeve at passe paa man ikke traeder i tilfaeldige huller og frisk komoeg. Hellere spaending i hverdagen end luksus. Det eneste jeg godt ville have haft med hjem (ud over alle de gratis shampooer jeg foraerede mig selv) var buffeten.
Sidste dag i Peru var jeg klar til at tage hjem, men da vi ankom til lufthavnen fandt vi ud af at vores fly var 12 timer forsinket, saa de sendte os paa hotel. Pludselig stod jeg i Hotel Meliás (fem stjerner) mamorbeklaedte hall med strikhue til at daekke over mit uvaskede haar og alt min haandbagage i en plastikpose. Jeg foelte mig en lille smule malplaceret mellem alle gulddekorationerne. Dagen foer sov vi paa et hostel uden varmt vand og luksusting som glas i vinduerne, saa jeg var helt aerligt noget overvaeldet, da jeg stod paa vores hotelvaerelse over for vores badekar med gratis shampoo og badehaette. Jeg fik mine negle rene igen for foerste gang i 2 maaneder og sov med dundyne. Jeg havde helt glemt foelelsen af at krybe ned i en seng med en rigtig madras og med en let dyne i stedet for fire tunge kludetaepper.
Men selvom det var fantastisk behageligt, saa kunne jeg aldrig nogensinde finde paa selv at have taget paa hotel. Selv hvis det ikke kostede flere 100 dollars per nat. Livet er alt for kedeligt, hvis man ikke behoever at slaas med bruseren, kan vaske toej uden hele tiden at skulle holde oeje med at underbukserne ikke bliver suget ned i afloebet og ikke behoeve at passe paa man ikke traeder i tilfaeldige huller og frisk komoeg. Hellere spaending i hverdagen end luksus. Det eneste jeg godt ville have haft med hjem (ud over alle de gratis shampooer jeg foraerede mig selv) var buffeten.
onsdag den 7. juli 2010
Er det underligt, hvis man gerne vil vaere inka?
Og saa var det at jeg tog til Peru sammen med Oskar fra Island, men kun i en uge. Noget jeg har glaedet mig totalt meget til i alle de to uger det nu har vaeret planlagt. Oskar glaedede sig ogsaa:
Vi forlod hovedstaden Lima saa hurtigt vi kunne og tog til Cuzco. 22 timer i bus, som vi kun overlevede med en stor forsyning donuts. Cuzco er fantastisk selvom den er daekket af et metertykt lag af blege turister. Foerste dag susede vi rundt paa forskellige museer, hvor vi bla. laerte at:
- Inkaer er noegne og glade
- Det ikke tager saerligt lang tid at fikse ting der gaar i stykker i Peru
- Og at oel boer drikkes i 1 l flasker
CHU-CHU!
Men dag nr. 2 var noget helt andet for der besoegte vi Macchu Picchu, hvilket er afsindigt dyrt, men SAA spaendende og kaempe stort. Serioest, jeg var saa klar til at flytte ind paa trods af generel mangel paa tage.
Vi klatrede ogsaa op paa det hoeje, tynde bjerg man kan se i baggrunden, hvilket var ret saa hardcore og rimeligt stejlt, men sjovt fordi det var svaert, og fordi vi overhalede en masse turister, hvilket var godt for min selvtillid, selvom jeg var ved at doe af ondt-i-benene+mangel-paa-ilt-hed. Og saa var toppen solbadet og fyldt med store kampesten lige til at slappe af paa
Turen ned var dog en lille smule svimlende stejl
I dag har jeg vaeret ude at ride og i nat gaar turen tilbage til Lima, hvor vi har en dag foer jeg skal tilbage til gaarden...
Vi forlod hovedstaden Lima saa hurtigt vi kunne og tog til Cuzco. 22 timer i bus, som vi kun overlevede med en stor forsyning donuts. Cuzco er fantastisk selvom den er daekket af et metertykt lag af blege turister. Foerste dag susede vi rundt paa forskellige museer, hvor vi bla. laerte at:
- Inkaer er noegne og glade
- Det ikke tager saerligt lang tid at fikse ting der gaar i stykker i Peru
- Og at oel boer drikkes i 1 l flasker
CHU-CHU!
Men dag nr. 2 var noget helt andet for der besoegte vi Macchu Picchu, hvilket er afsindigt dyrt, men SAA spaendende og kaempe stort. Serioest, jeg var saa klar til at flytte ind paa trods af generel mangel paa tage.
Vi klatrede ogsaa op paa det hoeje, tynde bjerg man kan se i baggrunden, hvilket var ret saa hardcore og rimeligt stejlt, men sjovt fordi det var svaert, og fordi vi overhalede en masse turister, hvilket var godt for min selvtillid, selvom jeg var ved at doe af ondt-i-benene+mangel-paa-ilt-hed. Og saa var toppen solbadet og fyldt med store kampesten lige til at slappe af paa
Turen ned var dog en lille smule svimlende stejl
I dag har jeg vaeret ude at ride og i nat gaar turen tilbage til Lima, hvor vi har en dag foer jeg skal tilbage til gaarden...
San Pedro...
Er en kaempe fest, som varer 3 maaneder. Landsbyerne i omraadet, hvor jeg bor, skiftes til at feste. Min landsby havde festen sidste mandag. Om aftenen gik alle de smaa lokalsamfund i dansende proccession igennem byen i hver deres optog. Naturvidenskabeligt kan det beskrives saadan:
Optog = djaevel som slaar folk med reb + kvinder i farvede, svingende skoerter + maend i pelsbukser med guitar + alkohol
Mandag aften saa jeg optoget:
Men jeg maatte tage tidligt hjem (kl. 24) for dagen efter var jeg med i skoleoptoget. Vi tog afsted alt for tidligt om morgenen i vores paeneste toej
Det var carzy! Jeg dansede i 4 timer i traek hele vejen igennem byen, og da jeg var faerdig moedte jeg vores lokalsamfunds dagsoptog, og saa dansede jeg hele vejen en gang til (kan godt vaere at det ligner vi gaar, men det er faktisk dans. Det kan ikke rigtigt beskrives)
Det gjorde mig meget traet, men det var max sjovt, og jeg fik meget opmaerksomhed i mit outfit. Men selvom jeg var hot, saa var Tom nok den hotteste den dag (yderst t.h.)
Optog = djaevel som slaar folk med reb + kvinder i farvede, svingende skoerter + maend i pelsbukser med guitar + alkohol
Mandag aften saa jeg optoget:
Men jeg maatte tage tidligt hjem (kl. 24) for dagen efter var jeg med i skoleoptoget. Vi tog afsted alt for tidligt om morgenen i vores paeneste toej
Det var carzy! Jeg dansede i 4 timer i traek hele vejen igennem byen, og da jeg var faerdig moedte jeg vores lokalsamfunds dagsoptog, og saa dansede jeg hele vejen en gang til (kan godt vaere at det ligner vi gaar, men det er faktisk dans. Det kan ikke rigtigt beskrives)
Det gjorde mig meget traet, men det var max sjovt, og jeg fik meget opmaerksomhed i mit outfit. Men selvom jeg var hot, saa var Tom nok den hotteste den dag (yderst t.h.)
Abonner på:
Opslag (Atom)