Turen til Orienten viste sig at vaere en tur til doeren af Orienten, altsaa lige foer Orienten. Forresten saa er Orienten paa den side af Andesbjergene, der ikke vender ud mod kysten, og det er der regnskoven bliver majet ned for tiden. Spoerg mig ikke hvorfor det hedder Orienten. Vi tog afsted klokken halv fire om morgenen; tre tyske volontoerer, en masse underfemtenaarige ecuadorianere og mig, saa sprogligt kunne jeg forstaa ca. lige lidt af hvad begge grupper sagde.
Andesbjergene paa Orientsiden er meget koenne og saa lush. Det bedste paa turen var to vandfald. Det foerste kunne man gaa helt hen til det, men hvis man gjorde det blev man fuldstaendigt gennembloedt af det vand der blev kastet op i luften, doev af droenet fra vandmasserne og blaest vaek af vinden fra sammenstoedet mellem faldende vand og soe. Det er helt vildt saa mange kraefter naturen har!
Nummer to vandfald var Ecuadors hoejeste, men det kunne vi kun se paa afstand. Det var mega koent. Hvad sker der for at himmelbjerget ikke har et vandfald (himmelbjerget er forresten min yndlingshistorie at fortaelle til folk i Andesbjergene: It's 128 metres tall and we call it Sky Mountain)?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar