Ecuadorianere

Den foerste Ecuadorianer jeg moedte kendte jeg i tre dage foer jeg fandt ud af, at hun var halvt italiener og halvt canadier. Man skulle tro, at jeg ville have kunnet se forskel, men alas. Selvom, nu hvor hun har sagt det kan jeg godt se at hendes hudfarve, haartype og kropsform er meget lidt ecuadoriansk. Saa hvad jeg forsoeger at sige er, at jeg endnu ikke er blevet ekspert paa ecuadorianerne. Det eneste jeg ved om dem er at de generelt er enormt venlige og enormt taalmodige med sprogspassere.
De er simpelthen saa spaendende bare at gaa paa gaderne hernede. Moderne kvinder i meget! hoeje haele og stramme bukser gaar side om side med nonner og indigenas. De sidstnaevnte er den oprindelige befolkning, selvom jeg ikke tror der er mange mennesker tilbage som ikke har en eller anden form for spansk blod i kroppen. De gaar klaedt i lange nederdele, store, loese bluser, mandehatte (altsaa hvad jeg taenker som mandehatte - panamahatte og Justin Timberlake hatte) og haaret flettet ned ad ryggen. De ligner praecist de billeder man ser.
Jeg bor hos Lucia, Levi og Fabrizio i et lille, fladt hus med stor frugthave fyldt med frugter jeg aldrig har set foer og kaempe store kakti. Fabrizio er den eneste ecuadorianer jeg har moedt som er hoejere end mig. Det er simpelthen saa underligt pludseligt at vaere det hoejeste menneske paa gaden. Jeg kan staa i propfyldte busser og alligevel kunne se begge ender. Men min familie er mucho rar. De laver masser af god mad og juice til mig og de forstaar overraskende mange af mine stammede saetninger. Jeg haaber at alle ecuadorianere er som dem.