Spanking - en foedselsdagstradition

8 aender, 5 marsvin, 20 liter puntas (alkohol mellem 50-80 %. Ingen ved det, da det er rimeligt hjemmebrygget (kan afsloere at det ret saa billigt)), tysk chokoladebudding, 7 kg boenner, en gazilion citroner fra haven (til mojito) og en kost til at danse med - Det er hvad man skal bruge til en god foedselsdags+hjemrejsefest i Ecuador.

Fredag aften holdt vi kaempe fest paa gaarden for Patricio, som havde foedselsdag, og Sina og Matthias, som snart skal hjem. Om morgenen stod Patricio tidligt op (for at slagte og afpelse marsvin) og da han kom tilbage havde vi pandekager og kage klar til ham. Kagen var en koen lagkage med masser af floedeskum. Eller i hvert fald var den koen foer Patricio dyppede sit hoved i den (en ecuadoriansk tradition) Vi brugte hele dagen paa at forberede festen. Jeg pressede citroner til mine haender braendte og forsoegte at vaere nyttig i de omraader, hvor der var mad, der skulle smages til. Vi lavede oceaner af mad og saa endte det med der faktisk ikke kom saerligt mange mennesker. Vi var kun en 40 stykker, hvilket betyder at vi har 19 liter udrukket puntas i huset nu. Vi faar en sjov uge i naeste uge.
Heldigvis var dem som kom meget festlige mennesker. De laerte os traditionelle ecuadorianske lege som Strip-Kost, en leg hvor den som danser med kosten, naar musikken stopper, skal tage et stykke toej af. For at faa sit toej tilbage, skal man fortjene det ved at danse i midten af en cirkel af hujende mennesker. Ecuadorianerne udfoerte ogsaa den lykkebringende gruppe-foedselsdagsspanking, som man bruger i omraadet, hvor foedselsdagsbarnet boejer sig forover, og saa skiftes gaesterne til at slaa ham med et baelte, indtil han har faaet lige saa mange slag, som han fylder aar. Langt de fleste toer dog ikke slaa saerligt haardt. Jeg undgik behaendigt at vaere en af dem der slog. Patricio tog det flot. Har hoert at han selv holder meget af traditionen, naar det er andre der fylder aar :-D
Faktisk var det en rigtig god fest. Jeg snakkede en masse spansk. Puntassen soergede for at loesne min tunge. Desvaerre gjorde den ikke mine sprogspasmer mere forstaelige, men det betoed ikke saa meget, for den havde gjort mine samtalepartnere meget taalmodige.

Morgenen efter vaagnede vi til 13 kg uspiste ris og boenner, saa jeg ved godt, hvad menuen staar paa den naeste uge. Uf, jeg skal aldrig mere spise ris, naar jeg kommer hjem. Men det er den pris man maa betale for at holde fest i Ecuador.